FredLund Byg er eksperter i ombygning af 60’er & 70’er huse – Læs her om dine muligheder:
Der er et generationsskifte undervejs i de ca. 450.000 parcelhuse, som blev bygget 1960 til 1979, og nye generationer har andre holdninger til, hvordan de vil bo.
Tendensen er da også, at mange nye ejere kaster sig ud i store og voldsomme moderniseringer af typehusene, som i mange tilfælde ændrer deres udseende markant
Fordelen er, at disse hustyper er ret taknemlige at lave om, og mulighederne er mange:
Loft til kip– Skab luft og rum ved at føre loftet til kip. Det er normalt et større projekt, som bedst udføres i forbindelse med en tagrenovering.
Ovenlysvinduer – Luk lyset ind med et velux tagvindue. Det kan sagtens bygges ind i det eksisterende tag.
Ny planløsning – Mange boligejere foretrækker i dag færre – men større – rum og en åben forbindelse mellem køkken og stue. Der ligger oftest mange ”ubrugte” kvadratmeter i de lange fordelingsgange – de kan bruges til eks. et større badeværelse Byggeteknisk er det sjældent et problem at lave omfattende ændringer.
Ombygning af køkkenet – I forbindelse med udskiftning af køkkenet er det nærliggende at bryde væggen til stuen ned og lave et moderne køkken-alrum med bedre faciliteter og mere plads.
Isolering – Der vil som oftest være store gevinster at hente på varmeregningen ved at isolere tag, ydervægge og vinduer bedre.
Tag & Tagrender – Her er mulighederne mange – ovenlys, loft til kip mm. læs meget mere om tag i vores afsnit herom. Mange huse fra denne periode har skjulte tagrender, der kan gemme på grimme rådskader. De kan med fordel bygges om til synlige, hvor man får en flot ny tagrende op.
Ny 1. sal – I forbindelse med udskiftning af taget kan tagrummet inddrages til beboelse. Det kræver som oftest en ny tagkonstruktion, men kan være et godt alternativ til en tilbygning.
Nye vinduer – Råd og dårligt isolerede termoruder. Ofte vil den bedste løsning være at skifte til moderne energivinduer af god kvalitet. Her findes mange muligheder både traditionelle trævinduer, samt vedligeholdes frie vinduer af komposit eller, træ/alu. Læs meget mere om vinduer i vores sektion herom.
Facader, gavle og Udhæng – Kvik facader og udhæng op. Der findes mange muligheder med både træ, samt vedligeholdes frie materialer som fibercement. Med få midler kan et 60’er & 70’er hus løftes, så det næsten ligner et nyt