Tilbygning – nybygning – renovering

TILBYGNING

Når du planlægger en tilbygning, er det sværeste at få den til at hænge godt sammen med det eksisterende hus rent arkitektonisk. Her kan du gå forskellige veje. Du kan lægge dig tæt op ad det oprindelige i stil og materialevalg, således at det nye passer naturligt til det gamle. En anden mulighed er vælge at lade din tilbygning klart adskille sig fra huset, så det er tydeligt, at der er tale om en tilføjelse. Vi deler selvfølgelig gerne ud af vores erfaring, og kan i samarbejde med dig, finde den helt rigtige løsning, når du skal have en tilbygning.

RENOVERING

Alle huse er præget af den tid, de er opført i – både med hensyn til stil og valget af materialer. Der er ingen facitliste med hensyn til, hvad du kan tillade dig at lave om på. Men jo ældre huset er, jo bedre vil det klæde det, at du tager hensyn til det oprindelige udseende, når du renoverer og bygger om.

Mulighederne er mange i nyere huse, parcelhuse fra 1960’erne og 70’erne bliver bygget totalt om og moderniseret, så der nærmest kun er fundamentet og nogle af de bærende konstruktioner tilbage af det oprindelige hus. Ved en renovering af disse hustyper, kan man både arkitektonisk og energimæssigt komme på højde med nye huse.

Uanset om du bor i nyt eller gammelt, så lad os hjælpe med renoveringen. Vores tømrer har både erfaringen og know how’en om alle de nyeste byggematerialer.

 

Nybyggeri eller renovering giver dig en smuk bolig

NYBYGGERI

Enhvert nybyggeri starter som en god ide, og for at få et godt resultat, er det vigtigt at processen styres ordenligt fra start til slut. Vi samarbejder med dygtige arkitekter og vores huse bliver individuelt tegnet til den enkelte kunde. Vi er ikke begrænset af færdige plantegninger, materialevalg & dyre tilvalg som mange typehusfirmaer.

Vi har mulighed for tilvalg i byggeprocessen, så kan I skabe individualitet og den rette personlighed i huset. Kort sagt: et godt hus i god kvalitet – der ikke er ligesom alle de andres.

Så ønsker i at bygge et nyt hus nær Svendborg og Odense, kan i regne FredLund byg Aps.